Medlemslogin Opret profil

Efterår 2019 - forår 2020 01.09.2019  -  30.06.2020
Vejledning

CrossGym 2 (Cros2)
Tirsdag + torsdag 18.00-19.00
 
CrossGym® II
 
CrossGym® udfordrer dig og giver dig styrke og kondition som ingen anden motionsform.
 
DGI har udviklet CrossGym® som et sammensat træningskoncept med fart over feltet og høj intensitet i alle øvelser. Du bruger både din egen krop og forskellige velkendte og alternative træningsredskaber i øvelserne, der er simple og varierede.
 
Den unikke træningsform er ikke kun for muskelbundter, der kan kaste rundt med bildæk og tunge kettlebells. Det er for alle uanset alder, køn og fysik. Du kæmper mod dig selv, og dermed er du sikker på, at modstanden og sværhedsgraden er den helt rigtige.
 
Vi træner som udgangspunkt i/ved Skovboskolens gymnastiksal og på det nye udendørs træningsareal ved hallernes parkeringsplads ved containeren alt efter vejret og hvad der passer bedst i forhold til dagens program.
 
CrossGym® II er holdet for dig der har trænet CrossGym® gennem flere sæsoner. Det forventes at deltagerne allerede kender de fleste af øvelserne og der vil blive fokuseret mindre på gennemgang af øvelserne i programmerne. Det forventes også at deltagerne styrkemæssigt ligger på et niveau der minimum svarer til 14Kg i kettlebell swings og 10Kg i kettlebell push-press.
 
På CrossGym® II vil deltagerne blive presset mere, både af trænerne, men også af de andre deltagere på holdet og det forventes, at deltagerne ønsker fremgang og alsidig hård træning.
 
CrossGym® II vil i højere grad gøre brug af vores udendørs areal hele året rundt, så forvent at der vil blive behov for altid at kunne iklæde sig til en udendørs træning.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (2)

Børne Yoga (BYoga)
Børneyoga : 6-10 år - for både piger og drenge.
 
Jeg prøver at tage udgangspunkt i, hvordan børnene har det, når de møder op til børneyoga. 
Men ellers vil timen fyldes med lege, yogaøvelser, mindfulness, latter og glæde.
 
Hvad kan dit barn få ud af at gå til børneyoga :
 
Yoga støtter børn i deres motoriske udvikling, fin- og grovmotorisk og højner deres kropsbevidsthed.
Yoga støtter børn til at tage en pause, at trække vejret helt ned i maven og mærke hvordan de har det, lige nu i deres kroppe, og dermed mærke hvad de har brug for. 
 
Børneyoga bidrager til at :
 
-Styrker fleksibilitet, koordination og udholdenhed.
-Styrker koncentration og indre ro.
-Undervisningen er opbygget omkring leg og yoga øvelser i børnehøjde.
-Børneyoga bidrager også til at afbalancere sindet og musklerne, øger trivselen og bedre kropsbevidsthed.
 
Holdet deltager ikke i opvisningen.
 
Vh Berith 
 
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

3 x power (3xp)

3 x POWER

 

TRX

Tid og sted: Mandage kl. 18.00-19.00 i Skovboskolens gymnastiksal 

Instruktør: Ditte

 

Sved på panden 

Tid og sted: Onsdage 19.00 -20.00 i Skovboskolens gymnastiksal

Instruktør: Julia

 

Morgensved

Tid og sted: lørdag kl. 9.00 -10.00 i Vemmedrupskolens spejlsal 

Instruktør: Marianne

 

Tre hold samlet i et. 

Ved at melde dig til dette hold får du en fantastisk mulighed for at træne flere gange om ugen. Du betaler 300,00 kr. Ved tilmelding og herefter en 20 pr. gang  Du skal via vores nye bookingsystem, booke dig på det hold du ønsker at deltage på. Det gøres pr gang og du kan enten betale 20,00 kr. pr gang eller vælge at købe et klippekort (15,00 kr. med klippekort). Se beskrivelsen af hvordan man gør under tilmeldingsmenuen.

Mandagsholdet arbejder med TRX, hvor du træner med din egen kropsvægt. Du får trænet din styrke, fleksibilitet, mobilitet og balance i alle øvelserne. TRX er for alle uanset din målsætning og dit niveau, da du selv kan styre belastningen. TRX er funktionel træning som adskiller sig fra mere konventionel træning, ved at engagere flere led og muskler i bevægelserne.Hvis ikke du har prøvet TRX før, så kom i god tid, (17.45) så du kan lære, hvordan man indstiller den.
 
Onsdag bliver der sved på panden og smil på læberne til lækker musik, når der bliver fyret op for hofter, dans og styrke i bedste Zumba-stil. Der bliver desuden ca. hveranden gang noget styrke-/cirkeltræning. 
 
Lørdag er holdet for dig som har lyst til at komme i gang fra morgenstunden. 

 Du bestemmer selv, hvilket hold du ønsker at deltage på, men du er velkommen på alle og alle hold starter på begynderniveau, så alle kan være med.

 Vi glæder os til at se DIG😊



 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Drengetons (dreng)

Drengetons Spring/Parkour

Vi tilbyder et drengehold i alderen 11+ med blandet idræt i form af springgymnastik, parkour, masser af sjov, spas og lege såvel som hård, intensiv og lærerig træning.

Træningen vil starte kl 17.30 med fælles opvarmning og opstilling af redskaber og vi slutter kl 18.30.

Det forventes at alle hjælper til med opstilling samt oprydning efter træning.

Sygdom og fravær skal meldes senest 2 timer før træningen starter.

Det primære mål er få sammensat et hold med god træning, masser af hygge og ikke mindst et stærkt sammenhold. Der vil være en masse fokus på springgymnastik med modtagning som indebærer spring på måtte, gulv og trampolin. Derudover vil der være introduktion og instruktion til parkour med stationer til selvstændig træning samt dage hvor vi vil træne parkour udendørs på legepladser og andre omgivelser.

Der er en instruktør på holdet (Casper), men der vil samtidig nogle dage være en hjælpetræner (Thomas) som har mulighed for at træde ind og hjælpe til så vi kan minimere ventetid ved stationerne.

Vi starter sæsonen blidt op med grundøvelser, styrke og smidighedstræning og de basiske springteknikker. På den måde kan vi vurdere folks individuelle niveau og derfra sætte nogle individuelle mål sammen.

I sidste ende vil alle anstrengelserne munde ud i en eller flere opvisninger hvor vi fremviser hvad vi har lært, både hvad angår springgymnastik og Parkour.

Hver træning vil være præget af forskellige ting, nogle dage bliver intensive med træning fra start til slut, andre vil være lidt mere afslappede og hygsomme med evt. lidt kage, guf og lege.

Kage styrker nemlig sammenhold!

Vi glæder os til at se et eksplosivt antal nye såvel som gamle gymnaster med mod udfordringer og sjov i livet! J

Mange energiske hilsner Casper, Thomas og Jonas.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Springmix 6 - 7 år (S mix)
Springspilopperne 6-7 år pige/drenge
 
Kan du godt tænker dig at lærer at lave koldbøtter , stå på hænder og 
lave vejrmøller, spring i trampolin , så kunne dette hold måske være 
noget for dig.
Kan du lave dette kan vi også gøre dig bedre i andre ting.

Vi kan godt nå at lære dig meget på nye sæson, og vi glæder os til at 
møde dig på dette hold :
Springspilopperne 🙂

Mvh Elisabeth

 
 
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Spring over generationer (sprin)
Spring over Generationer

 Vi er ”makkerpar” som består af én forælder og ét barn.

Så er du en gymnastikglad forælder med et barn, så kom endelig og vær med.  

Er du barn kan du sagtens komme uden forælder, og er du en gymnastik glad voksen uden barn, så er du også velkommen.  

Vores træning indeholder bl.a. opvarmning, styrketræning, rytme (hovedsagelig i opvarmningen) og spring.  

Træningen tilstræbes at være afvekslende, og vil også kunne indeholde andre udfordringer end nævnt ovenfor, f.eks. sjipning og forskellige lege.  

Der er ingen krav om evner, motivation til at træne er al rigelig hos os. Det gælder om at have det sjovt samtidig med at vi dyrker gymnastik og bevæger os!  

Hele holdet prøver at hjælpe hinanden, og vi udnytter vores forskellige styrker og kompetencer.

Hilsen Kathrine og Casper 

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Stjerneholdet (Stjer)
Stjerneholdet

Mandag i Vemmedruphallen.

Stjerneholdet er for børn / unge , der har svært ved at følge med på et alm. idrætshold .

Hos os er der plads til at have en skæv dag . der er plads til ar få lov til bare at være dig .

Læs mere i vores brochure. 

Vi glæder os til at se dig. 
 
Med venlig hilsen
 
Heidi 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Familiehold (FAM)

Familieholdet

HUSK at det er BARNET som skal tilmeldes....

- For piger og drenge mellem 1-3 år og en voksen.

På Familieholdet vil vi - ved hjælp af aktiv udfoldelse og leg - stimulere fantasien og udvikle motorikken. Dette gør vi bl.a. ved at blive udfordret på redskabsbane, danse, tumle, kaste bolde, hoppe, træne balance, svinge og meget andet.
Alle 1-3 årige med forældre er meget velkommen og forældrene deltager på lige fod med alle børnene, aktive og omklædte. Det behøver ikke være en forælder, men kan også være en anden voksen, som barnet kender.

Så hvis dit barn er glad for bevægelse, løbe på redskaber og har en legeglad voksen til at boltre sig med, er Familieholdet lige noget for jer!

VIGTIGT: Både børn og voksne skal have tøj og sko på til bevægelse - så alle er klar til at lave gymnastik.

Hvis en større søskende kommer med til gymnastik, er det en god ide, at de medbringer en bog, iPad, tegneting eller lign, da de desværre ikke kan være med til andet end opvarmning.

Jeg glæder mig til at have nogle sjove timer med jer.

Glade gymnastikhilsener

Julia
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Yoga (Yoga)
Om Yin Yoga
Yin yoga er en blid yogaform, der har fokus på at frigøre fysiske spændinger og berolige og afbalancere krop og
sind. I yin yoga er der ikke lige så meget muskelaktivitet som i mere yang inspirerede yogaformer. Derimod er
der i yin yoga fokus på at smidiggøre det bindevæv, der i kroppen omgiver muskler, knogler, led og organer og
som bliver stift og rigidt, når det ikke bruges og mobiliseres. Et ufleksibelt bindevæv kan føles som stivhed og
ømhed i kroppen.
Bindevævet transporterer derudover energi til muskler og organer. Ved at smidiggøre bindevævet påvirkes den
fysiske og mentale energi, så den flyder mere frit i kroppen, og bl.a. sports- og hverdagspræstationer,
udrensning, fordøjelse, søvnrytme, humør og overskud påvirkes i en positiv retning. Bindevævets tilstand har
derfor stor betydning for dit generelle velvære.
De enkelte yin stillinger holdes i 3-6 minutter ad gangen, og kroppens tyngde bruges til at pleje og mobilisere
bindevævet i stedet for decideret muskelaktivitet.
Yin yoga er en pause fra vores ofte hektiske og præstationsbaserede livsstil. Et rum til selvomsorg, velvære og
dyb genopladning af hele dit system. Alle kan være med uanset niveau, vægt, kropsform og yogaerfaring.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Puslinge (PUS )
 

Puslinge

– For piger og drenge fra 3 år (førskolebørn)

Puslinge er glade gymnastikbørn i børnehavealderen.

Vi er aktive gennem sjov, leg og dans – og får her igennem trænet bl.a. både motorik og balance. Vi danser, hopper, leger sanglege, leger med faldskærm og ærteposer samt meget, meget mere. Sidst men ikke mindst laver vi hver gang en sjov og spændende redskabsbane, som børnene holder så meget af at suse igennem – mange gange.

Kort sagt vi har det sjovt med masser af musik, leg og aktivitet.

Glade gymnastikhilsner fra Puslinge-instruktørerne

Instruktør er Julie med hjælpere.

 
 
 
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Rytmetøser (Rytme)
Rytme-tøserne 5-8 år

Kom og vær med til en super sæson på vores rytmehold, som består af en masse dans og sjov rytmisk gymnastik. 

På holdet vil vi i løbet af året både arbejde med rytmisk gymnastik og dans, med og uden rekvisitter samt serietræning. Der vil derudover selvfølgelig også være tid til en masse sjov og leg.

Vi lægger vægt på at børnene lærer at bevæge sig og have det sjovt med dans til musik.

Sæsonen sluttes af med en stor opvisning, 
der skal derfor også påregnes en lille ekstra udgift til opvisningstøj. 

Vi ses i spejlsalen i Vemmedruphallen hver torsdag fra kl. 17.00 - 18.00.

Vi glæder os til at se jer til en spændende sæson på vores rytmehold.
Med venlig hilsen 
Natasja

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

CrossGym 1 (Cros1)
Tirsdag + torsdag 19.15-20.15
 
CrossGym® I
 
CrossGym® udfordrer dig og giver dig styrke og kondition som ingen anden motionsform. DGI har udviklet CrossGym® som et sammensat træningskoncept med fart over feltet og høj intensitet i alle øvelser. Du bruger både din egen krop og forskellige velkendte og alternative træningsredskaber i øvelserne, der er simple og varierede.
 
Den unikke træningsform er ikke kun for muskelbundter, der kan kaste rundt med bildæk og tunge kettlebells. Det er for alle uanset alder, køn og fysik. Du kæmper mod dig selv, og dermed er du sikker på, at modstanden og sværhedsgraden er den helt rigtige.
 
Vi træner som udgangspunkt i/ved Skovboskolens gymnastiksal og på det nye udendørs træningsareal ved hallernes parkeringsplads ved containeren alt efter vejret og hvad der passer bedst i forhold til dagens program.
 
CrossGym® I er holdet for dig der er ny indenfor CrossGym®. Her vil der være sat ekstra tid af til at gennemgå de forskellige øvelser i dagens program, så alle er trygge ved dagens træning. Det ændrer dog ikke ved det faktum at alle nok skal gå trætte og glade hjem fra dagens træning.
 
Der er ingen forudsætninger for at deltage på CrossGym® I udover et ønske om at få motion på en sjov og alsidig måde, hvor to træningspas ikke er ens.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (2)

Krop og Sjæl (Krop)

Krop og sjæl

NB. Holdet starter ført i uge 37 - Tirsdag den  11. september.

Så skal vi i gang igen😊

Vi starter stille og roligt op

Vi skal styrke hele vores krop og kogler med gamle og nye øvelser

Der er plads til socialt samvær og grin

Med god musik og smil på læben, udfordre vi vores

· Balance

· Koordinere vores bevægelser

· Gøre os smidig og glade med mobilitetstræning

· Kredsløbstræning

· Samarbejde og lege m.m

Glæder mig til at se jer

Marianne

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Seniormotion 60+ (60+)

Seniormotion 60+

Torsdag kl. 13.30-14.30 Ny Skovbohal


Instruktør: Grethe

Er du over 60 år og godt vil have let motion, så er dette holdet for dig.

Du møder nye motions venner og samtidig får du rørt hele kroppen også smilebåndet.

Vi laver god træning, hvor hele kroppen bliver rørt, der trænes styrke med små bolde og elastikker. Balance på store bolde, og god gammeldags grundgymnastik til glad og festlig musik.

Der vil også være mulighed for at spille badminton og minitennis efter opvarmningen og grundtræningen.

I løbet af sæsonen mødes vi i klubhuset til hygge og sociale samvær.

Er du lige gået på pension eller efterløn og skal i gang med det nye pensionistliv, så er dette hold et godt sted at starte. Det er både for mænd og kvinder, også for dig som har lidt små skavanker, der tages hensyn til alle.

Glæder mig til at se jer alle.

Grethe

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

linedance (Line)

Bjæverskov Line Dancers

Linedance giver god motion og stemningen gør dig glad

Kom og dans linedance til god musik

Bjæverskov Line Dancers starter deres 17. sæson under IF FREM gymnastik afdelingen.

Vi er omkring 60 linedansere, fordelt på hold på forskellige niveauer:

Et formiddags hold, til 60+ og folk som har fri om dagen

Et begynder hold

Et letøvet/øvet hold

Man danser linedance alene, i rækker, uden partner, til god svingende country musik og også andet mere moderne musik. Underviseren går dansen grundigt igennem, så man er i stand til at danse med til linedance stævner rundt omkring i landet. Med hold fra begynder til øvede, har man mulighed for at danse på det niveau, der passer en.

Motion er godt for din krop, da det styrker og forbedrer den, og samtidig nedsætter risikoen for sygdom. Linedance er motion for sjov. Vi har målt med en skridttæller, at man går ca. 8000 skridt til en almindelig linedans aften – men det lægger man ikke mærke til, når musikken kører, og man bliver revet med. Vi danser i 2 timer, der er indlagte pauser.

Man skal tage egne drikkevarer med. Til undervisningen på Ejbyskole og Den Ny Skovbohal, skal man bruge indendørs træningssko med bløde såler, men til stævner og fester kan vi godt lide at tage støvler og Stetson på.

Der går bus lige til døren i Ejby, fra Køge og Borup, hvis man ikke har mulighed for at køre selv.

Alle hold består af både mænd og kvinder, i alle aldre. Til aftenhold skal børn være over 10 år og ledsaget af voksne. Da man ikke behøver en partner, er der flest kvinder på holdene, men mænd er meget velkommen. Så hold jer ikke tilbage, kom og dans med os! Og tag venner og naboer med.

Sæsonen starter tirsdag d. 3. september 2019 og kører frem til og med april 2020, efterfulgt af sommerdans frem til og med maj 2019. Første gang er en prøvetime uden tilmelding – kom og se, om det er noget for dig. Man betaler 1 års kontingent, og så kan man danse en eller flere aftener efter behag, dog forventes det, at man kan følge det pågældende holds niveau.

Linedance Begynderhold:

For dig der ikke har prøvet linedance før eller ikke er klar til de lidt sværere danse.

Torsdag kl. 19.00 - 21.00 (Susanne)

 

Linedance Letøvede/Øvede:

For dig der har danset minimum 1 sæson og kan de fleste grundtrin.

Der vil blive vekslet mellem de lidt sværere og de mere krævende danse.

Tirsdag kl. 18.30 - 20.30 (Randi)

 

Formiddagshold

For dig der er 60+ eller har fri om dagen og har lyst til at prøve lette danse til country & western musik. 

Det er ingen hop eller løb, men vi går meget.

Elsker du god musik og elsker du at danse?
Så er dette holdet for dig.
Kom og lær Linedance i et stille og roligt tempo.
Alle kan være med.
Om du er helt ny eller har flere års erfaring.
Vi skal danse, grine og hygge sammen. 
Glæder mig til at se dig på holdet. 
Lidt om mig:
Jeg hedder Lone, jeg er 42 år og er mor til 3 teenagere. Jeg bor i Sorø. Jeg har danset Linedance i 10 år og har undervist i 3 sæsoner og er uddannet instruktør. 
 
Onsdag kl. 10.00 - 12.00 (Lone) 


 

Aften undervisningen foregår på Ejbyskolen i bevægelsesrum 1, Ejby, 4623 Lille Skensved

Formiddagshold danser i Den Ny Skovbohal, bag Skovbohallen, Bjæverskov

For yderligere oplysninger, se websiden eller kontakt underviserer:

Randi Hauerslev tlf. 20140256, Susanne Petersen tlf. 30321507,  Lone Christensen tlf. 28264336

Se vores webside www.bj-linedance.dk

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (2)

CrossGym Søndag (Cross)
Søndag 09.00-10.00
 
CrossGym®
 
CrossGym® udfordrer dig og giver dig styrke og kondition som ingen anden motionsform.
 
DGI har udviklet CrossGym® som et sammensat træningskoncept med fart over feltet og høj intensitet i alle øvelser. Du bruger både din egen krop og forskellige velkendte og alternative træningsredskaber i øvelserne, der er simple og varierede.
 
Den unikke træningsform er ikke kun for muskelbundter, der kan kaste rundt med bildæk og tunge kettlebells. Det er for alle uanset alder, køn og fysik. Du kæmper mod dig selv, og dermed er du sikker på, at modstanden og sværhedsgraden er den helt rigtige.
 
Vi træner som udgangspunkt i/ved Skovboskolens gymnastiksal og på det nye udendørs træningsareal ved hallernes parkeringsplads ved containeren alt efter vejret og hvad der passer bedst i forhold til dagens program.
 
Der vil kun være et hold om søndagen. Der vil til gengæld være 2 trænere, så holdet kan deles op i en begynder og en øvet gruppe efter behov.
 
Gruppe I er for dig der er ny indenfor CrossGym®. Her vil der være sat ekstra tid af til at gennemgå de forskellige øvelser i dagens program, så alle er trygge ved dagens træning. Det ændrer dog ikke ved det faktum at alle nok skal gå trætte og glade hjem fra dagens træning.Der er ingen forudsætninger for at træne med gruppe I udover et ønske om at få motion på en sjov og alsidig måde, hvor to træningspas ikke er ens.
 
Gruppe II er for dig der har trænet CrossGym® gennem flere sæsoner. Det forventes at deltagerne allerede kender de fleste af øvelserne og der vil blive fokuseret mindre på gennemgang af øvelserne i programmerne. Det forventes også at deltagerne styrkemæssigt ligger på et niveau der minimum svarer til 14Kg i kettlebell swings og 10Kg i kettlebell push-press. I gruppe II vil deltagerne blive presset mere, både af trænerne, men også af de andre deltagere på holdet og det forventes, at deltagerne ønsker fremgang og alsidig hård træning.
 
Gruppe II vil gøre brug af vores udendørs areal hele året rundt, så forvent at der vil blive behov for altid at kunne iklæde sig til en udendørs træning.
 
På dage hvor holdet ikke bliver delt op, vil programmet give masser af udfordring, selv til de øvede deltagere og de to trænere vil give støtte og vejledning til de medlemmer der har behov for dette, så alle stadig får det maksimale ud af deres træning.
 
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)